Uh der er gået for lang tid ;)
Pludselig er der bare gået 5-6 uger. Heldigvis er det blevet til lidt håndarbejde ude i solen, og noget inde. I får denne gang en del foto, uden så meget forklaring. Vil gerne vise det hele frem, især for at inspirere. Først de hæklede kaniner, som jeg fik lavet i forskellige udgaver her til påske. To af dem fik mine børnebørn med rosiner og figenstænger i. En blev til en gave med penge og chokoladeæg i. Og en kanin voksede sig længere, og blev til en "vase" til forårsgrene. Lavede den så den passer på et syltetøjsglas :D


En anden kanin, som jeg har hæklet, har funktion som varmedunk. Gratis opskrift på Winthersdesign. Jeg har syet en pose med grødris, som kan varmes i microen. Den hæklede kanin må ikke varmes.

Mere påske her, i form af hæklede æg. Igen en gratis opskrift, fundet på nettet. Photomusen har hæklet disse i bomuld. Jeg har hæklet dem i uld, og de blev faktisk ret fine. Reden har jeg flettet af pilegrene fundet ude på vejen :) Jeg har broderet på et enkelt af æggene, for at skabe sammenhæng mellem farverne.
Jeg har også fået bladlus. Små hæklede, hyggelige, elskelige væsner, som sidder i mine grønne planter, og spreder godt humør :)Jeg har brugt noget tid på at øve reliefhækling. Jeg har set flere smukke ting, som jeg ville se, om jeg kunne aflure teknikken bag. Og det lykkedes faktisk... jeg er ihvertfald tilfreds med det jeg er kommet frem til.
Har lavet en taske efter en gratis opskrift fra Bydamsbak.
Og hækler også en stor grydelap ( så man kun behøves en´) i et reliefmønster, som jeg har set på Instagram.
Har også hæklet en klud efter et trøjemønster af Sidsel Sangild.

Så er det vist tid til strik :) Den store tykke jakke ( Drops design) og den tyndere grå cardigan ( Ellen Larsen Design, Striber eller ej.)er begge færdige.

Tilgengæld har jeg gang i en ny grøn cardigan til mig selv, efter en opskrift af Lene Holme Samsøe. Ella cardigan.
Og en lyserød cardigan til barnebarnet af samme designer. Hjertecardigan. Foto i næste indlæg.
Og jeg teststrikker for Rillerundt igen. str 0-3 mdr i merinould (mere nyt dukketøj)To ens klude er færdige. Samme bladmønster som rondellerne, tidligere vist og omtalt. Bittamis-design.
Har fået lidt nyt garn på lager. Nogle gode tilbud "sprang på mig", så nu er jeg igen på inspirationsjagt. Har her til morgen fundet en fnuglet bolero-agtig cardigan med korte ærmer, som måske bliver næste projekt. Og når det ene barnebarn får ny cardigan, så skal det andet barnebarn jo nok også have nyt... så skønt at der bliver ved med at være brug for det jeg laver :) Eller også skaber jeg blot et kunstigt behov... men pyt. Jeg hygger mig <3


Ingen kommentarer:
Send en kommentar