tirsdag den 30. maj 2017


Flere kludemønstre på vej :)



Så har pinde og garn været med en tur i sommerhus. Når man som mig, for tiden, er "ordineret" afslapning, så er det med at få noget ud af tiden ;)
Egentlig tog jeg noget gråt bomuldsgarn med, fordi jeg ville afprøve et mønster... det fik jeg også gjort, det blev så bare til en hel klud :D
Min søn og svigerdatter kom på besøg dernede, og de skal flytte sammen her i løbet af sommeren, så de ønskede klude og grydelapper. Og ja, så kunne jeg ligesågodt slå de 70 masker op, når det nye skulle afprøves. Og jeg blev faktisk tilfreds, så jeg strikkede løs, og mangler nu kun kanten.
Her et lille kig til mønstret, som selvfølgelig er ens fra begge sider ;)









Den tidligere omtalte grønne klud med træer, er klar til kant og opskrift. 








Lige inden den forlængede week-end kom jeg også til at bestille garn og opskrifter til noget strik til barnebarnet, så det skal igang sideløbende med, at jeg får flere ideer til "nyheder". 

mandag den 22. maj 2017

Så lykkedes det :)

Yaaaah, så lykkedes det at få den orange hul-tern-klud færdig. Ja altså, der mangler fortsat en kant, men mønsteret "gik op" :D
I får lov at se med her:


Som nævnt var udfordringen af få mønsterpindene til at gå op. Løsningen blev, at hulrækkerne på langs skiftevis strikkedes fra retsiden og vrangsiden. Dermed strikkes hulrækkerne på tværs også skiftevis fra ret og vrang-side.
Opskrift følger senere... 

Det er netop næste udfordring.

Jeg kan tegne mønstret på ternet papir, men er nu ved at lære mig, hvordan man gør på computeren... Skønt at lære nyt.

Men om ikke andet, så kan I få et foto af et "håndtegnet mønster" lidt senere.


Jeg er også klar med en blomster-tern- klud, som blot mangler en opskrift. Den har til gengæld fået kant :)


Smug-kig her:






Igen har målet været, at kluden er lige pæn på begge sider. Jeg har ofte mine klude til at ligge fremme ved håndvasken, og for mig "duer" det ikke, at der er en pæn og en mindre pæn side ;D 






Og i aftes fik jeg tegnet nogle "træer" som er ved at blive afprøvet på pindene ved lænestolen... måske kommer den med ud i solen senere i dag, altså kluden... ikke lænestolen:D

torsdag den 18. maj 2017



Fantastisk vejr i dag... godt når jeg nu har siddet ude og trævlet op flere gange.... Som den klud da kan drille mig. Min matematik-hjerne er udfordret max. Har nok pillet op / "strikket baglæns" 7-8 gange indtil nu. Startede i går og tænkte det går fint... bum... så passede mønsteret ikke længere.
Udfordringen er, at få hulmønsteret til at ligge rigtigt i forhold til ternene, og det lyder jo meget simpelt synes jeg, indtil jeg sidder med en bunke sammenkrøllet garn, som HAR været strikket af... Men jeg skal nok finde på noget, så det kommer til at passe.
Mens jeg så sidder der i solen, og strikker, så flyver tankerne... Tænk sig nu, hvis mønsteret faktisk er "opfundet" i forvejen. Så sidder jeg har og sveder ( kan dog også skyldes solen og 25 grader ;)) og så kunne jeg måske bare finde mønsteret i en bog eller på nettet et sted. Men nu vil jeg slet ikke undersøge om det findes, for så bliver jeg bare trist :D
Jeg kæmper videre, og glæder mig til at dele med jer, når projektet arter sig <3

tirsdag den 16. maj 2017

Velkommen til :)



Velkommen til :)
Jeg vil her dele min glæde for kreativitet med jer. Jeg er ikke ekspert, blot "almindelig" dame, født i 1968... Hvis man kunne fødes med strikkepinde og hæklenål i hånden, så var det nok sådan for mit vedkommende ( Godt for min mor, at det ikke helt var sådan det gik til :D )
Jeg begyndte at strikke da jeg var Ca 6 år, og næsten samtidig lærte jeg at hækle.
Det er blevet til utallige projekter siden da. Håndarbejde har altid fyldt meget i mit liv. Min mor har fortalt mig, at jeg altid ville sidde på mit værelse og strikke, da jeg var barn, og det giver god mening, nu hvor jeg er klogere på mig selv på mange områder. Håndarbejde har været min healing, stillestund i hverdagen. Jeg var og er i flow, og glemmer jævnligt tiden, da jeg lige skal nå en pind mere, og en mere, og...
Jeg tror det er sundt. Ihvertfald for mig. Kurt som jeg bor sammen med, må så finde sig i en sofa fyldt med pinde, nåle, garn, bøger, færdige og ufærdige projekter. Han er heldigvis tålmodig og forstående, så ham elsker jeg... og han lever med mit "rod", som i min verden hedder kreativitet ;)
Jeg har den seneste tid opnået glæde ved selv "at finde på"... Hvis jeg ser et mønster tænker jeg: "hvordan kan jeg lave det om...". Jeg ser nu fortsat mange smukke ting, hvor tanken går på, at det vil jeg også prøve. Så jeg følger fortsat andres mønstre og ideer, samtidig med at en del af tankevirksomheden går den nye udviklende vej :)
For omkring 10 år siden begyndte jeg også at gøre lidt i malerier. Det startede i det små på spisebordet, med plasticunderlag, og små lærreder, men med tiden er det også blevet til større billeder og flere udstillinger. Så der vil måske også snige sig lidt akrylmaling og tuscher ind her på siden.

Men ellers vil det hovedsagnetlig gå på håndarbejde, både på pinde og nåle. Inde og ude, hjemmefra og på ture. For garn m.m. følger mig over alt. Panik, hvis jeg er kommet hjemmefra uden et eller andet projekt, som kan give mig ro og fordybelse, uanset hvor jeg er. Og nu kan du altså også følge lidt med på ”rejsen”.