mandag den 18. marts 2019

       Kom så sol ;)

Det er lykkedes at sidde ude en enkelt dag og lave håndarbejde. Prøvede lidt igen i dag, men vinden var for kold :D
Holder øje med solen, og er klar til at "rykke ud" når den varmer :)
Lige nu har jeg gang i et par større strikkeprojekter, så det syner ikke af så meget, når jeg ligger billeder på Instagram... men for hver dag der går, kommer jeg lidt længere på de færdige resultater. Og jeg nyder processen. Det er ikke altid, at det færdige resultat gør lykke, men blot jeg har nydt at lave det, så er jeg glad :)Mine hæklearbejder er mindre projekter, som oftest blot tager et par dage at gøre færdig. Har afprøvet et par nye mønstre på nogle klude, som ses her. 
Er fortsat igang med målet om 20 klude i år, og er vist igang med nr. 9, så det når jeg fint, og mere til. Klude er et skønt håndarbejde. Nemt at have med sig over alt. Overskueligt og billigt. Og en god værtindegave at have på lager ;)
Hækler faktisk altid en kant på kludene til sidst, også på de strikkede klude. Det gør dem mere færdige, synes jeg.
Har netop idag færdiggjort endnu en klud. Den ser i næste gang :) Blev faktisk lidt vild med det mønster, så overvejer at hækle en trøje til mig selv... måske mere om det senere.
 
Deltog i en "blindhækling" på Instagram hos 59astrid. Det var sjovt, at være med, og få lidt af opskriften løbende, uden at vide, hvad det skulle ende med. Resultatet ses her: 


Har stadig et ønske, om at bruge noget af det garn, som jeg har på lager, så det sætter så også sine begrænsninger for ønsker... men det bliver altså også købt lidt nyt indimellem :) 
Børnebørnene har fået et par ting siden sidst. "Ud-i-en-fart" er afleveret. Min datter fortæller, at lommerne i den er et hit til sutter :D Har broderet ved lommerne, for at gøre den lidt finere i det. Den er nemt strikket i lidt tykt uldgarn, så blomsterne løfter den lidt :) Her ses den ( på en solskinsdag) Har endnu ikke foto af barnebarnet i den, men det er på vej, er jeg lovet. 
 Det er også blevet til en ribhue, efter eget design. Den hvide ( til venstre på fotoet) var for stor omkring ansigtet, så det kræver et ombuk ved ansigtet. Derfor forsøget med den grå, hvor åbningen om ansigtet er strikket efter hans mål. Meldingen er, at den sidder godt. Så gemmer lige, det jeg har griflet ned, mens jeg strikkede.

Min svigerdatter har fået rundeller. Hun valgte de strikkede med blade ( som jeg heldigt og tilfældigt havde lavet klar, før hun fik afprøvet de forskellige. Så jeg vurderede rigtigt. Fint lille håndarbejde at sidde med, gerne ude i solen ;)

  Cardigan efter eget design er færdig. Var tænkt som et resteprojekt, men blev vild med startgarnet, som jeg så måtte ud og købe mere af :D Er tilfreds med resultatet, og skal nok tage et foto en dag, jeg har cardiganen på. Her ses det færdige resultat. Den består af ribstrik og snydesnoninger,og nogle enkelte hulrækker. Den har en skrå ribkant forneden, så den åbner op for at kunne se et bælte i bukserne, hvilket er meningen med denne.
To andre cardigans er igang. Strikker i det hele taget flest cardigans. Får ikke rigtig brugt andet, så det fortsætter jeg jo nok med ;) En grå, tyndere sag med hulmønster er igang. Og en tyk, lang, jakkeagtig uldvams er også igang. Håber at bruge den som jakke her i foråret, især når der skal køres bil... Har freestylet med mønsteret, og ved endnu ikke helt om det er gået til held... det vil tiden vise :)


Afslutningsvis får I lige en trøstemus, som jeg hurtigt måtte hækle til mit barnebarn, som fik skoldkopper <3



Nu vil jeg fortsætte med håndarbejdet, mens solen går ned :)