fredag den 29. december 2017

GODT NYTÅR :)

Åh hvor har jeg lavet meget, dejligt håndarbejde i det forgangne år <3 Og ligeså mange spændende ting venter på at blive hæklet og strikket. Og der kommer hele tiden nye ting frem, som jeg lige skal prøve... :D
Som nu fornyligt, hvor det "bredte" sig på facebook, et nyt hit, som egentlig blot var midten på et tæppe, men som en´var smart at anvende til grydelapper... Og det skulle jeg da også lige prøve. Jeg kunne bare ikke stoppe igen, så det udviklede sig til et dukkevognstæppe til barnebarnets nye dukkevogn. Og nu er der også snart nye grydelapper til mig ;) Dem ser I næste gang. Men tæppet ses på fotoét, og linket til opskrift er her :
https://itsallinanutshell.com/tag/elements-cal/ Og der findes også en meget udførlig video, så tror næsten alle kan være med :) Det ser ud af meget, men er faktisk ret let, og det er jo altid skønt med den slags oplevelser :)
På hækle-siden er det også blevet til et par klude til min mor. Det er så hyggeligt at sidde med om formiddagen. Den pink er hæklet i mit yndlings-bomuldsgarn fra scheepjes, kantet med mørk-grå. Den grå klud med stjernen er hæklet af forskellige bomuldsrester, og kantet med sort. Opskriften på stjernen er fundet på en dejlig blog af Binemor, med mange gratis ideer :)

Det er min plan at nedskrive opskriften på den pink klud. Har tidligere nævnt dette med at nedskrive opskrifter, og er fortsat udfordret på det tekniske område i mønsterdiagrammer. Har endnu ikke fundet en løsning, men den hæklede kan "tegnes og forklares", så det må være 1.trin :)
Sidst viste jeg et foto at et nyt sjal, udgivet over 4 søndage i advent. Det startede rigtig godt med farve-sammensætningen, men noget gik galt i det "fler-farvede" garn. Det var overraskende meget brunt, og det passede bare slet ikke til det friske lilla-pink-grønne udgangspunkt :/ Så lige nu er det sat på pause, og står vist til en ommer... Men har mod på at prøve igen, i andre farver...
Og det var jo slet ikke meningen, at jeg ville deltage i dette strik-sammen-projekt... men for at det ikke skal være løgn, så sprang jeg med i endnu et :D Dåbskluden.dk lavede en julekalender på facebook, hvor der hver dag kom en del, af et lille tæppe / knæplaid. Og jeg havde lige et nøgle Kaunigarn på lager, som nu er en "Båd" :)Den blev faktisk ret fin, og måske kan det anes, at der er strikket 3 hjerter ind ( et for hvert af mine børn) og en fisk, som ikke symboliserer noget :D Udover, at den indgik i mønstret. Den hæklede muslingekant forneden er bølger ifølge opskriften. I det nye år vil opskriften  være at finde på hjemmesiden dåbskluden.dk. En god gave-ide måske, dette lille tæppe :)I efteråret lavede jeg en flot cardigan til mit barnebarn, designet af TrineP. I julegave var det så en nederdel fra samme designer :) Opskriften er fra bogen Nordic, og den er strikket i garnet Arwetta classic, i en hindbærrød nuance, som ikke helt fremgår af fotoet ;)
Jeg satte bukse-elastik i løbegangen, så vidden kan reguleres ind og ud efter behov. Håber dette forlænger brugen af nederdelen, som iøvrigt hedder Tidsel. Jeg hæklede også en lille blomst i samme garn, som er sat i en hårelastik :) Håber at kunne vise et billede af det i brug senere i det nye år :) 

Barnebarnet fik også strikkede-filtede futsko, ligesom hendes mor og mormor ;)

Jeg har igen været heldig, at blive udvalgt til teststrikker. Denne gang for Knitwedo. Jeg har prøvestrikket Lun hue, som endnu er alt for stor til mit barnebarn, men så ved jeg jo, at den kommer i brug senere :) Et hyggeligt lille håndarbejde, som jeg godt kan anbefale. Nem opskrift at gå til, og godt design. Jeg er især vild med toppen, som afslutter huen rigtig flot <3 
https://www.knitwedo.dk/collections/alle-opskrifter 

På pindende lige nu er en cardigan til barnebarnet, og en cardigan til mig selv... og sjalet, som om lidt er garnnøgler igen :D Og et sjal som er et helt kunstværk i mine øjne... se tidligere indlæg :)Fortsættelse følger i det nye år. Godt nytår til alle <3 

fredag den 8. december 2017

Uh det bliver tidligt mørkt :)


Man må vælge sit håndarbejde med omhu, når det bliver så tidligt mørkt. Visse ting egner sig bare bedre til dagslys end andet. Så jeg har forskellige håndarbejder rundt om i huset. Flere gange på det sidste har dagene været så mørke, at man har kunnet se mig, stå foran vinduet og hækle eller strikke :D
Der bliver selvfølgelig fortsat fremstillet "hemmeligheder"... men efterhånden som tiden går, er der også ting der kan afsløres.
Så som, at hjemmefutterne der blev for små, til alt held passer min datter, så dem fik hun af nissen i går. Og hun har meldt tilbage, at de er perfekte. Det glæder. Min søsters futter er også færdige, og mine egne, for dens sags skyld. De ligger nu med bunden i vejret, og har fået "bund" første gang. Om lidt kan jeg give dem anden gang :) Her ses de, lige efter filt... Og der er lavet et par mere, som ikke vises endnu ;)

Mit "snyde-snoningsprojekt" er afleveret til afprøvning. Det viste sig dog, at det kræver en til-retning i kanten rundt ved ansigtet, men det kan klares, så jeg snart kan vise det færdige resultat. I får et smug-kik :)

En anden hue er i brug, og endda af to ;) Den var strikket til mit mindste barnebarn, da den store absolut ikke ville have sådan en på... og så alligevel... Da hun skulle hilse på julemanden i dagplejen ville hun så godt have den på. Så skønt <3 Godt de kan dele :)
Det er fordelen ved, at de er så tætte aldersmæssigt. 

Dog er en af de julegaver, som jeg har på pindene, ikke egnet til at dele ;) Mere om det senere :D

Om formiddagen hækler jeg på en karklud til min mor. Jeg har endnu ikke selv nogle hæklede klude, så jeg er spændt på at få tilbagemelding på, hvordan de er i brug. Jeg har selv flere strikkede, og de er så lækre, og jeg bruger efterhånden ikke andet i køkkenet :)

Der er også flere som er blevet "belemret" med hæklede boblejuletræer. Men nu holder jeg vist pause med dem :D Et enkelt flag, blev det også til en formiddag, på min søns 25 års fødselsdag. 


Og det "juletræ" jeg var igang med sidst jeg skrev, blev så til en nissehue til min Kaj Bojesen-abe :D Tilført lidt bling-bling :)

Kommer lige i tanke om, at jeg også en morgen hæklede et snefnug. Jeg så et foto på Instagram,og følte mig udfordret til at prøve, at hækle efter et foto. Det gik faktisk helt godt :) Ved ikke hvad jeg skal bruge det til, men det ryger måske på juletræet... 

Og så gik jeg alligevel med på et KAL, altså hvor mange strikker det samme, også denne gang, uden at vide, hvordan det ender ;) Ved dog, at det er et sjal. Der udkommer en del hver søndag i advent, så nu venter jeg på 2.del. Igen bruger jeg garn fra gemmeren, og det er det sjove ved det, at "rydde op" og bruge det man har, uden at kende resultatet. Det er så også det "usikre" i det... for måske bliver det bare grimt... men varmt bliver det ihvertfald, så må det varme under jakken, hvor ingen kan se det, hvis det går helt galt :D Her ser i min 1.del.
Opskriften findes på fb i gruppen Sisse´s Sjaler, eller på http://www.noerkleriet-garn.dk/16304207 

God weekend. Nu er det helt mørkt, og jeg flytter mig hen i lænestolen. Tænder lyset og griber "strut-skørtet", som er på pindene... uden at afsløre for meget :D 



mandag den 27. november 2017

"Regnvejrsdag i november" ;)

Egentlig en sangtitel, men også i den grad virkelighed lige her og nu... Mens jeg sidder lunt og tørt, så suser det udenfor, og regnen slår mod ruden. Godt jeg gik tur i formiddag, da var det knap så vådt :) Inden gåturen startede jeg på et hæklet juletræ. Endnu er det kun 2 cm høj, så ikke til at sige, hvordan det ender. Til gengæld kan jeg roligt sige, at de hæklede boblejuletræer, blev / er et hit hos mig. Jeg har faktisk hæklet 10 indtil videre. De første var hvide, på nål 2½. De seneste 8 er grønne, hæklet på nål 3, men stadig nål 2½ til stammen. Det hvide garn er helt almindeligt bomuldsgarn 8/4, mens det grønne er en lækker bomuldsgarn fra http://www.scheepjes.com/en/yarn/catona-50-gram Den kan jeg desværre ikke købe her i nærheden, så den bestiller jeg på nettet. Jeg hækler to trekanter sammen med fastmasker langs hele kanten, og de bliver så fine, og holder fint faconen. Bling-bling perlen i toppen er ekstra luksus, og gør dem selvfølgelig noget dyrere at lave, men det er også lige prikken over iét :D

















Gik helt i selvsving med de bobler, og fik så den ide, at opskriften måtte kunne bruges som udgangspunkt for nissehuer også... altså bare sådan nogle små nogle til juletræspynt, eller på en grangren, eller hvor de nu ender. Har lavet 4 af dem også, og måske kommer der flere ;) Vil blot finde en anden top ( perlen pynter ikke der) 







I sidste uge gav jeg så mit "Filcolana mystery shawl 2017" til min mor i fødselsdagsgave. Da 3.del udkom viste det sige, at meningen var et langt sjal = Et stort halstørklæde... og det var ikke mit ønske for det store arbejde. Så jeg rettede lidt til og lavede det om til et stort V. Og det blev godt. Jeg blev faktisk tilfreds med både farve og form, og mit "reste-projekt" gik til held. Min mor er "flyttet ind" i sjalet, og jeg fik lov at tage et par billeder, hvor hun har det på :)

Dåbskluden, som I tidligere har fået et lille glimt af, har nu været i brug. Sidste søndag blev mit yngste barnebarn døbt. Min datters ønske var et "Tro, håb og kærlighed-motiv", så det fik hun. Jeg fandt et billede. Strikkede ud fra det. Til-rettede så den blev som jeg ønskede. Den hæklede kant,som jeg blot ud-tænkte, var absolut et plus, der gjorde den meget fin. Jeg var en stolt mormor, da præsten ( med lidt hjælp fra mit ældste barnebarn) tørrede håret på dåbsbarnet. 

Tidligere nævnte jeg, at jeg godt kunne bruge et sort hals-rør også, efter at have strikket et hvidt. Men det blev altså et sort halstørklæde, der hoppede af pindene. En tråd strømpegarn, og en tråd mohair, på pinde 7 i påfugle-mønster, så det gik derudaf, og tog blot nogle dage + en formiddag, hvor der blev hæklet kant hele vejen rundt. Lækker resultat, som en frostklar morgen blev fotograferet på en "stiv" græsplæne :D

Jeg har også fået strikket nye hjemmefutter, mangler blot en tur i vaskemaskinen, for at blive filtet. Håber de går til held denne gang :/ Og min søster har ønsket sig et par også, så jeg kan bare fortsætte stimen, mens opskriften er i klar erindring :)



En enkelt hæklet nisse har også sneget sig ind, men blot et forsøg, i noget garn fra gemmeren, og det gik ikke helt til held, synes jeg. Prøver måske i noget andet garn, en anden dag... 

Til slut vil jeg vise noget spændende strik, som jeg startede på i sidste uge. Mønsteret er fundet i et engelsk strikke-magazin. Virkelig flot, og godt udtænkt. "Open-water" hedder det, og jeg strikker i ren uld ( Kauni-garn) i papegøje-farvet, så spændende hvordan det ender. Jeg har kikket på diagrammet, læst den engelske gennemgang, og prøvet mig frem. Sjovt når det går til held. Synes helt, at mit strikketøj ligner kunst, og i aftes sad jeg faktisk bare og beundrede det, for synes det er fantastisk. Og det er jo det skønne ved at være kreativ, at man stadig kan blive overrasket, imponeret og lyksaliggøres af det, der "vokser frem" mellem ens hænder :) 
    Det er vel derfor man fortsætter <3 

tirsdag den 14. november 2017

Pakkekalenderhemmeligheder ;)


I denne søde juletid.... nej,vent... det er for tidligt. Men der bliver lavet hemmeligheder her hos mig :D
Derfor er nogle af mine håndarbejdsprojekter ting til pakkekalender til mine to yngste børn ( den ældste er blevet for "gammel". De får "kun" gave HVER dag i december, til det år de fylder 23 :D )Ok, ved det... De er forkælede. Men de nyder det, og jeg nyder det, så alt er godt <3 Men hemmeligheder er det, og derfor får I kun "udsnit" af nogle af de færdige projekter. Så kommer der hele foto, når gaverne er pakket op :)
I sidste uge trævlede jeg faktisk noget julet op... nogen kalder det "at strikke baglæns" :D Det lyder også mere hyggeligt. Trævle op er virkelig negativ ladet :/ Men for et par år siden blev jeg fristet af et strikkekit til en nissehue med indbygget halstørklæde. Den så smart ud, lækker garn og farver, syntes jeg dengang. Jeg strikkede på den sidste jul, men lagde den væk, og var ikke helt færdig. Havde vel "kun" strikket en meters penge derudaf... men den blev grim. Slet ikke lækker som på fotoet, så da jeg ryddede op i strikkekurven traf jeg en beslutning, som straks blev ført ud i livet. Døren op ud til haven, og så stod jeg der, og trævlede huen op i solskin, mens støvet kunne flyve væk. Jeg trævlede dog ikke helt op. Starten på hue var faktisk ok, og der var en god detalje med et ombuk, en hulrække og en række hjerter, efterfulgt af et stykke rød og lidt pink. Det "overlevede" :) Jeg samlede maskerne op og fik lavet en afslutning,så jeg samme eftermiddag stod med en fin hue, som jeg nok skal få brugt... og så har jeg jo så en del garn i overskud, til noget andet. Her ses huen i solskin. Garn er fra Marianne Østergaard, og jeg lod mig friste i hendes lækre butik, lige ved Ribe domkirke ;) Nu har jeg så reserveret nogle af hendes bøger på biblioteket, bl.a en bog med vanter, så jeg håber at få ideer til det garn, som blev i overskud.
I sidste uge blev mine børnebørn fotograferet til julekort. Mit yngste barnebarn var iført shorts, nu med seler, og en stribet nissehue, og efterfølgende skrev min datter til mig: "Mor, hvor hurtigt kan du strikke sådan en hue". Svaret var to dage, og her ses resultatet :)Opskriften er gratis på stof & stil. Jeg har strikket i en blandingsgarn af uld og bomuld, Merino Cotton fra Hjertegarn.  

Nok om huer i dette indlæg.

Nu til hemmeligheder i mere end en´forstand. Jeg er igang med 3. del af sjalet fra Filcolana. Sidste del er udgivet, og det er derfor ikke hemmeligt mere, hvordan det skal ende... men jeg har lavet en ændring. Det må I se senere. Indtil videre får I et bedre foto af 2.del :) Og indtil da var jeg tilfreds ;)
Flere hemmeligheder, hæklede, fotograferet tæt på, så der fortsat er noget hemmeligt, når der skal pakkes op :D Mine børn læser korrektur for mig, på min blog her, så... ;)
Jeg viser noget gråt og vaflet,


 noget blåt med strop 


og noget lyserødt med krøllet hale :D

 Det er her til morgen også blevet til et stykke julepynt, men det beholder jeg selv, for er faktisk ret vild med resultatet :D
Gratis opskrift, fundet på en blog hos Photomusen. 

Derudover har jeg strikket hjemmefutter, som blev for små. Jeg strikker på et sjovt mønster fundet i engelsk magazin, mere om det senere. Jeg er næsten færdig med snydesnoningsprojektet, som jeg endnu ikke ved, om går til held ;) og så strikker jeg videre på 3.del af sjalet, som nævnt ovenfor. Så alt er som det plejer :D 




fredag den 3. november 2017

Nyder efterårssolen :)


Har igen i dag startet dagen udenfor i solen, med hækletøj, morgenmad og kaffe. Både mad, kaffe og fingre var kolde efter noget tid, men jeg sad ude, og nød det... Suger vitaminer ud af solen, når den er der ;)
Og som nævnt i et tidligere indlæg hækler jeg om formiddagen, hvis jeg laver håndarbejde. Jeg kan både gå, stå og sidde mens jeg hækler. Har fundet et gammel net, som jeg hænger på håndleddet med garnnøglet i, og så kan jeg bevæge mig lidt omkring, mens jeg stadig får hæklet et par rækker eller omgange afhængig af projektet :) I denne uge har jeg afsluttet et lille net, som jeg tidligere har omtalt #sparpåplastic. Og jeg er så gået igang med noget gråt vaflet, som I får et kik til senere... Der er dog lidt pakkekalenderhemmeligheder under produktion, så... Ikke alt bliver vist frem for tiden ;)

Som nævnt i sidste uge, fik jeg afleveret Nordic Fall cardigan til barnebarnet. Og her kan I se den på :) 








Jeg strikker videre på nogle snydesnoninger, som også er et projekt til barnebarnet, hvis det går til held. Har blot en ide i hovedet, som skal afprøves. Nu synes jeg bare den ser for lille ud, men det må komme an på en prøve... Må måle ved næste besøg. Der skal også måles præcis længde på nogle seler, som jeg har strikket på et par shorts, som jeg tidligere teststrikkede for Brexen. 


Jeg mangler blot at hæfte tråde på en klud, som skal bruges til mit barnebarns dåb her i november. I får lov at se lidt, men den hele klud har i til gode til efter dåben :)


Som jeg nævnte i sidste uge, var 2. del af sjalet fra Filcolana netop udgivet. Jeg er godt igang, men det er svært at tage foto af, da jeg ikke har så mange maskeholdere, at det kan foldes ud. I får et billede senere, hvor det bedre kan ses, men indtil nu, ser det sådan ud: 
Er stadig tilfreds med farvesammensætningen. Farverne snyder lidt på billedet.

Jeg har også slået masker op til et nyt forsøg på en klud. Noget jeg har tænkt, skulle afprøves. Jeg vil jo gerne, at kludene er ens på begge sider, så der ikke opstår en forside og bagside, og nogle mønstre kan til-rettes, mens andre bliver noget rod :D Så nu må jeg se om mit nye forsøg går til held. Jeg skriver stadig mine klude-ideer ned, så engang bliver det til opskrifter :)

Solskin igen :D Jeg vil nyde den, mens den er der. God weekend :)

  

fredag den 27. oktober 2017

Computeren kan tændes...


Fik lidt af en forskrækkelse, da jeg onsdag ville lave dette indlæg. Min computer ville ikke starte rigtig op. Den skrev at den udførte reparation, og efter flere forsøg fik jeg lov at genstarte,og vende tilbage til sidste opdatering, uden at jeg ville miste noget :/ Så måske lever computeren på lånt tid... Men lige nu duer den, så der kan skrives :D
Som jeg skrev i sidste uge, var det med lettelse, at jeg fik Nordic Fall cardiganen færdig. Her er et par foto. Håber senere at kunne vise den "med et barn indeni" :D

 Håber mønsteret fremgår af øverste foto. Spændende håndarbejde, men der går nok et par år, før jeg "tilbyder" at lave den igen :)

Se tidligere indlæg for opskrift m.m.

I dag er 2 del af Mystery Shawl udkommet. Har ikke nået at kigge på det nye endnu, men kan vise hvordan min 1.del ser ud. Som jeg skrev i sidste uge, er det et "sats" at tømme garnkurven, og bruge hvad man har. Det fungerer fint med de to plantefarvede garner på skift. Den melerede garn, som egentlig var til hue-strik, fungerer også overraskende godt. Det fremgår måske ikke så tydeligt at fotoet, hvor farverne driller mig lidt. I sidste øjeblik skiftede jeg en grå ud med en grønlig garn. Det er jeg glad for indtil videre. 

I formiddag har jeg hæklet ude i solen. Det er så skøn en efterårssol. Så det er heldigt, at håndarbejdet er så nemt, at jeg næsten kan hækle med lukkede øjne, mens jeg suger at næring ud af solen, og forøger mit fregne-antal :D
Fotoet er dog fra i går, og der hæklede jeg inde ;)
Dragehale-sjalet er også færdigt. Som tidligere nævnt, inspiration ud fra tysk You-Tube video, og så ellers strikket mønster, som det faldt mig ind undervejs. Og så kunne jeg se, at der var noget med nogle vende-pinde, så jeg forsøgte mig lidt frem, og det gik ok. Garnet er købt i Saltum for et par år siden, og jeg ved faktisk ikke hvad det hedder. På fotoét ser det meget blå ud, men det er mere petroleum, med nister af turkis og lidt brunlig. Vasket på uldprogram, og det forandrede sig en smule, blev lidt tættere, måske filtede en lille smule, uden at det ændrede størrelse eller udseende. Så jeg er tilfreds. 




Og jeg hæklede kant på, med en boble på hver "tak" / hjørne.  


Derudover har jeg gang i et projekt med nogle snyde-snoninger, se mere i næste indlæg. Og jeg er ved at strikke seler på nogle små bukser, som jeg tidligere på året teststrikkede. Dengang kunne mit ældste barnebarn lige knibe sig ned i dem. Nu skal de videre til mit mindste barnebarn, og for at de ikke virker for "tøsede", blev seler løsningen. Se med senere :)






onsdag den 18. oktober 2017

Så blev det onsdag ;)

Synes egentlig jeg har lavet en del håndarbejde den sidste uges tid, men da jeg skulle gøre foto klar til i dag, så var der alligevel kun et par stykker, men det skyldes nok, at jeg har vist nogle "ufærdige" projekter i de forgangne uger :)

Men det grå, som ikke var en rotte, er en klud. Den er nu i vand 24 timer, og klar til vask og tumble. Som tidligere nævnt er mønsteret inspireret af en serviet i "Karen Klarbæks Servietsamling". Jeg har dog lavet to rækker stangmasker mellem hver mønsterrække, da jeg synes den skulle være mere tæt, når den skal bruges som klud. Den fik en lys kant, i noget garn, som jeg tidligere har brugt til en anden klud, til samme modtager. Nu er det jo så, at vi nærmer os tiden for "hemmeligheder", så ikke mere snak om den klud nu ;)

Og jeg har næste "hemmelighed" på hæklenålen. Noget om at skåne miljøet... Se evt.: http://binemor.blogspot.dk/p/min-mors-hklerier.html
#sparpåplastik

Nordic Fall cardiganén er færdig. Jeg var så lettet, da jeg lukkede maskerne af. Det har været et stort arbejde, synes jeg. Nu mangler jeg kun at sy knapper på og montere. Glæder mig til at vise den frem i næste indlæg :D

Jeg er også kommet en del længere med Dragehalen, som jeg viste starten på i sidste uge. Det går stille og roligt fremad. Det er fortsat det håndarbejde jeg "griber" når jeg ser tv, og ikke lige har andet indenfor rækkevidde.

Jeg er "hoppet med på" Mystery Shawl 2017 hos Filcolana. Gratis opskrift her:
http://filcolana.dk/da/node/1202
Var igen fristet til at købe nyt garn, for de tilbyder mange lækre kits til dette sjal, men jeg endte med at finde "rester" i gemmeren.
Blandt andet noget garn, som jeg købte for flere år siden, som er lidt spændende, for mig ihvertfald ;) 
Garnet er plantefarvet, og købt på Vikingecenter Fyrkat. 
http://www.nordmus.dk/vikingecenter-fyrkat
I får lov at se, et noget farveløst foto fra 2013, hvor jeg står ved garnet,og følte mig meget heldig :D Garnet var altså virkelig flot... her ser det bare kedeligt ud :/ 
Til gengæld havde mit hår farve dengang... det har det ikke mere...Ha´ha´:D

Tilbage til sjalet. Opskriften frigives løbende på 3 datoer, som fremgår på opskriften. Der er også garnforslag og mængde anvist. Ved jo ikke hvordan det ser ud, men det er så det spændende... eller skrækkelige.
Jeg har før deltaget i disse "Strik-sammen-arrangementer" på nettet, hvor man så viser sit arbejde frem, mens processen løber. Fedt at se de andres :) Nogle meget flotte, mens ens eget ikke altid går til held. Man ved jo ikke hvad man vælger garn til. Og hvordan farverne strikkes ind i forhold til hinanden. Jeg har allerede skiftet en af mine farver ud, og som det ses på billedet, er jeg ikke ret langt... men nu har jeg valgt de seks garner jeg strikker med, og et af dem er altså det plantefarvede. Jeg havde desværre kun 50 g af hver farve, og der skulle anvendes 100 g. Så min farve D er to forskellige, men ligner hinanden ( Den ene er strikket ind øverst, den anden ses ved siden af) Tror jeg vil bruge dem skiftevis, så de fordeler sig jævnt over hele sjalet.  

Indtil videre er det sjovt, og spændende... man kan sagtens nå at være med ;)Kun 1.del er udkommet...

Jeg er også gået igang med en ny Ankers hue, magen til den der blev dukkestørrelse sidste uge... Der er blot den lille detalje...at jeg har "hapset" netop det garn med i sjalet... så nu ved jeg ikke, om der bliver nok garn til en større hue... så det venter lige lidt... Sådan kan det gå :D