Så blev det onsdag ;)
Synes egentlig jeg har lavet en del håndarbejde den sidste uges tid, men da jeg skulle gøre foto klar til i dag, så var der alligevel kun et par stykker, men det skyldes nok, at jeg har vist nogle "ufærdige" projekter i de forgangne uger :)
Og jeg har næste "hemmelighed" på hæklenålen. Noget om at skåne miljøet... Se evt.: http://binemor.blogspot.dk/p/min-mors-hklerier.html
#sparpåplastik
Nordic Fall cardiganén er færdig. Jeg var så lettet, da jeg lukkede maskerne af. Det har været et stort arbejde, synes jeg. Nu mangler jeg kun at sy knapper på og montere. Glæder mig til at vise den frem i næste indlæg :D
Jeg er også kommet en del længere med Dragehalen, som jeg viste starten på i sidste uge. Det går stille og roligt fremad. Det er fortsat det håndarbejde jeg "griber" når jeg ser tv, og ikke lige har andet indenfor rækkevidde.
Jeg er "hoppet med på" Mystery Shawl 2017 hos Filcolana. Gratis opskrift her:
http://filcolana.dk/da/node/1202
Var igen fristet til at købe nyt garn, for de tilbyder mange lækre kits til dette sjal, men jeg endte med at finde "rester" i gemmeren.
Blandt andet noget garn, som jeg købte for flere år siden, som er lidt spændende, for mig ihvertfald ;)
Garnet er plantefarvet, og købt på Vikingecenter Fyrkat.
http://www.nordmus.dk/vikingecenter-fyrkat
I får lov at se, et noget farveløst foto fra 2013, hvor jeg står ved garnet,og følte mig meget heldig :D Garnet var altså virkelig flot... her ser det bare kedeligt ud :/
Til gengæld havde mit hår farve dengang... det har det ikke mere...Ha´ha´:D
Tilbage til sjalet. Opskriften frigives løbende på 3 datoer, som fremgår på opskriften. Der er også garnforslag og mængde anvist. Ved jo ikke hvordan det ser ud, men det er så det spændende... eller skrækkelige.
Jeg har før deltaget i disse "Strik-sammen-arrangementer" på nettet, hvor man så viser sit arbejde frem, mens processen løber. Fedt at se de andres :) Nogle meget flotte, mens ens eget ikke altid går til held. Man ved jo ikke hvad man vælger garn til. Og hvordan farverne strikkes ind i forhold til hinanden. Jeg har allerede skiftet en af mine farver ud, og som det ses på billedet, er jeg ikke ret langt... men nu har jeg valgt de seks garner jeg strikker med, og et af dem er altså det plantefarvede. Jeg havde desværre kun 50 g af hver farve, og der skulle anvendes 100 g. Så min farve D er to forskellige, men ligner hinanden ( Den ene er strikket ind øverst, den anden ses ved siden af) Tror jeg vil bruge dem skiftevis, så de fordeler sig jævnt over hele sjalet.
Indtil videre er det sjovt, og spændende... man kan sagtens nå at være med ;)Kun 1.del er udkommet...
Jeg er også gået igang med en ny Ankers hue, magen til den der blev dukkestørrelse sidste uge... Der er blot den lille detalje...at jeg har "hapset" netop det garn med i sjalet... så nu ved jeg ikke, om der bliver nok garn til en større hue... så det venter lige lidt... Sådan kan det gå :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar