tirsdag den 22. januar 2019

        Godt nytår :)

Jeg synes godt om hverdagen. Julen var skøn, men min krop synes bedst om hverdagene. Dagene hvor hvilene bliver overholdt, og der så også kan komme lidt håndarbejde ud af det ;) Det første I skal se, er Mayflowers julekalender som endte ud med 3 små nissebørn, som kunne pynte hos mig i julen. Nu er de pakket væk, og jeg kan glæde mig til gensynet med dem til december :D 


I dagene op til jul fandt jeg på, at jeg ville hækle nogle juletræer ( som bordpynt til 2.juledag)
Jeg fandt alle grønne uld-rester frem og gik igang. Der gik lidt sport i det, og jeg ville se om jeg kunne nå at lave et træ til hver gæst ( 16 stk.) og det lykkedes, så alle kunne tage et træ med hjem.


I det nye år er jeg gået med på en "udfordring" på Instagram. Strik 20 klude i 2019. Jeg har lavet de første tre, og to mere er igang. 

Jeg både hækler og strikker dem, så det bliver en god blanding. De første jeg viser her beholder jeg selv, for de er udvalgt i min køkken-farve :D




Men resten af året, bliver der nok givet lidt væk. Jeg er trods alt ved at have et godt lager af hjemmelavede klude ;)


De sidste par uger, har jeg fået lavet en dåbsgave. Endnu et sæt Gurli og Gustav-gris i den lille udgave, lige til at have i hånden. Opskriften ligger gratis på facebook i gruppen hæklebørsen, og i Trøstemus.

Jeg har også fået hæklet mit eget #Plastic-bag-monster færdig, som nu spiser de plasticposer som kan bruges igen. Mit nytårsforsæt om at spare på plastic er igang ;)




Så er det vist tid til lidt strik. Er fortsat igang med en cardigan til mig selv. Et restegarnsprojekt, som udviklede sig lidt, da jeg blev så vild med det garn jeg begyndte med, så jeg måtte ud og købe noget mere.... så der røg "restegarnet" ud af det håndarbejde :) Den får i at se senere, for lige nu er det blot en klump på en rundpind... 

Til gengæld har jeg også gang i en trøje til min lille søn ( Han bliver snart 22 år) Så han får en del tanker, mens jeg ser håndbold WM, for trøjen er mit WM-projekt. Når dog ikke at blive færdig inden WM slutter. Jeg har købt en opskrift af Ellen Larsen Design, en trøje strikket oppefra og ned, og jeg håber at kunne bruge opskriften som udgangpunkt for flere trøjer, da det er sådan en basisopskrift, som der kan udvikles på. Nu håber jeg så, at min søn har målt rigtigt, da jeg skulle vælge hvilken størrelse jeg skulle strikke til ham :) Og jeg håber også han bliver tilfreds med den. Den er noget lettere og finere i strikket end jeg først troede den ville blive, men det er jo blot en fordel, hvis den ellers er varm nok. Strikker i blanding af uld og bomuld. Ellers kan det jo ikke gå værre end, at jeg kan lave en anden til ham bagefter. Der skal altid være gang i flere projekter, så der er noget at skifte imellem :D

Mit barnebarn har fået sin "frøken-bolero". Opskrift af Lene Holme Samsøe. Barnebarnet har prøvet den, men den skal dog syes lidt mere sammen, for ikke at ryge ned på armene, så håber den bliver brugbar efter lidt til-retning. 
 


 Min egen trøje er i brug. Den er så lækker blød og varm og jeg er rigtig glad for den. Jeg har vist den tidligere, men her ses den på mig :)

Har også måttet lave lidt til-retning på et par Vinterkram. Se forrige indlæg. Jeg fik lavet 4 ialt, og de fleste blev for brede til at bruge som halsedisse under en jakke. Så to spidser pillet op, så passer de bedre.

Jeg strikker videre og nyder at dagene bliver længere <3