fredag den 30. august 2019

  Fortsat håndarbejde ude :)

Hver eneste dag sidder jeg ude og hækler eller strikker. Alle mine dage starter med håndarbejde til morgenmaden ;) Mindes kun en morgen denne sommer, hvor jeg måtte overgive mig, og blive inde. Har mit håndarbejde i små kurve, og det er nemt at vælge en kurv som kommer med ud den morgen. Kan sagtens bytte kurve i løbet af formiddagen, men det er fortsat ofte hækling om formiddagen, og strik senere på dagen. 
Der er også denne gang kommet et par klude til... Det bliver der jo nok i øvrigt ved med, for hvor  er det nemt at have med rundt, og hvor jeg nyder at have pæne klude fremme, og skønne at glæde andre med. Jeg er med i #20kludei2019 på IG, og er snart i mål :D
Denne kom efter at have set et foto af et gæstehåndklæde. Jeg brugte så blot mønstret til en klud. Jeg har hæklet den i Catona, som jeg ellers er kæmpe fan af... men ikke til klude. Den er blevet for "tung". Svær at vride op. Pæn men for kompakt. Så tilbage til almindelig, og billigere bomuld, når det er til klude. Men Catona er fortsat min favorit, når det gælder legetøj, sangkuffertfigurer og lign. Skal til at igang med en pude i det garn også. Er spændt på om det kommer til at fungere, eller det også er for "hårdt" til det. Men så holder puden jo nok bedre formen, så for og imod :D


På Granny-Square-day måtte jeg lige afprøve en African-flower omhæklet til firkant. Det blev til en lille lavendelpose, som nu pynter på vores badeværelse :)




På IG er der godt nok mange flotte projekter, som jeg får lyst at lave, og det gælder også dette strandnet, som jeg lige måtte afprøve. Gratis opskrift hos Hobbii. Jeg gik igang med dobbelt garn, som beskrevet i opskriften, men så så en anden vise frem, at hun hæklede i enkelt tråd, og det så bare super flot ud. Jeg overvejede at trævle mit op, men valgte alligevel at lave det færdig, og så lave et andet i enkelt garn senere. Mit færdige net er garanteret sollidt... Jeg er glad nok for, at jeg lavede det færdig. Måske sælger jeg det, så en anden kan få  glæde af det :)






Har vist ikke fået vist endnu en sommerfugl i Lalylala universet. Er fortsat helt forgabt i de skønne figurer <3




Sidste weekend fejrede vi mit barnebarns 2 års fødselsdag. Jeg havde også lavet en lille "snydegave" til storesøsteren på 3 år. Hun fik tidligere en strikket top, og der var garn tilbage, så jeg hæklede et hårbånd, som nu passer til. Gratis opskrift fundet hos Min Kreative Verden.

Fødselsdagsbarnet fik en Traktortrøje. Jeg havde fundet en opskrift af Lene Holme Samsøe, som jeg lavede om til en cardigan. Traktordiagrammet fandt jeg gratis på nettet, og så igang med nogle strømpegarnsrester ( måtte dog købe mere til, og en "rigtig traktorblå" måtte også indkøbes)



Kom så lige til at købe et enkelt nøgle bomuldsgarn for en 10ér. Det kom der denne klud ud af :) Den bliver givet væk en af dagene...





Så fik jeg "Nerven" strikket færdig. Den blev noget mindre end i opskriften, men jeg holdt mit løfte om at få brugt nogle rester, så derfor mindre sjal, eller måske er mit bare blevet et tørklæde/halstørklæde. Det giver jeg måske til min mor, som godt kan lide rødt, og som godt kan lide at have noget varmt om nakken :) Opskriften er købt her: https://www.ravelry.com/patterns/library/nerven 
og støtter et godt formål :)

Til slut kan I lige få lov at se mit sommerstrik på. Ved faktisk ikke om jeg trævler den op, da jeg synes den er blevet for lang, men det er risikoen, når man free-styler som jeg. Finder en opskrift, men følger den ikke... Nogle gange går det godt, andre gange så må garnet bruges om igen. Nu ser jeg lige på den et stykke tid, og så vil tiden vise, hvad der sker med den :D

I skrivende stund strikker jeg på noget gult. Mine øjne fanger alt gult og orange lige nu... Tror jeg er lidt "forsinket", at vælge forårs-sommer-farver når vi går mod efterår :D Så til vinter ser i mig i gult :D Men igen, jeg bruger det garn jeg har, og køber kun "lidt" til, for at udnytte det jeg har i forvejen. 
Har igen gjort et fund i en genbrugsbutik. Mere om det senere :)


 
 

mandag den 12. august 2019

        Skøn sommer :)


Hvor har der været mange solskinstimer til håndarbejde ude. Har nydt hver en solstråle, og hver en maske. Det er blevet til en del små projekter. Og derfor er der en del foto denne gang, måske uden så meget forklaring. Har hæklet meget denne sommer. Det er så nemt at sidde med udenfor, og jeg lod mig overtale til endnu en sangkuffert, som jo er mange små dele... De tolv figurer er nu sendt videre, og jeg er spændt på en tilbagemelding. Og nej, jeg laver ikke på bestilling. Kun familie og nærmeste venner kan få ønsker opfyldt ;)
Og kun hvis jeg har lyst, for vil bestemt ikke miste lysten til håndarbejde ved at lave noget jeg ikke "gider" :)
Det er også blevet til flere klude denne sommer. Især 59astrid på IG inspirerer mig, og lokker mig :D Hun viser de skønneste ting, som jeg bare MÅ lave ;) Her er et par klude efter hendes opskrifter, som i øvrigt er gratis på hendes side, eller på datterens blog: Binemorsblog














Den lysegrønne og den stribede har jeg testhæklet for Astrid. De to andre var at finde på bloggen. D.v.s jeg har ændret en del på guldsmedekluden, og givet begge klude kanter. 






Det er også blevet til et par figurer mere fra Lalylala´s verden.


Og endelig fik jeg grydelappen færdig. Den blev flot, og som tidligere nævnt, hæklet uden opskrift, blot ud fra foto.


Og så er der strikket. Top til mig:
Top til barnebarn:
Bolero til mig ( for ca 15 kr. Garn fundet i genbrugsbutik. Kitten Mohair, godt 3 nøgler)
Barnebarn i mit hjemmestrik: 
Klude er der også strikket. En til mig, og en til min mor     ( Hun ved det bare ikke endnu :))
Derudover har jeg fået strikket lidt på et sjal/ tørklæde. 
"Nerven", med rigtig mange vendepinde :)
Det tager tid, men meget hyggeligt, og jeg får brugt nogle af mine rester, som ønsket.


 Og endnu flere garnrester er fundet frem, men det må vente til næste gang. Nu vil jeg ud igen :)