mandag den 22. oktober 2018

          Det skønneste efterårsvejr :)

Hvor er det da bare lækkert, at jeg stadig her sidst i oktober, næsten dagligt sidder ude og laver håndarbejde... og samler fregner. Solen varmer så skønt, og jeg har et hjørne, hvor der næsten altid er læ, og ellers tager jeg blot et tæppe over mig :)
Det går bedre med kroppen. Ikke godt, men bedre ;) Det har været en dyr omgang, at komme igennem med udgifter til behandlere, men sådan er det så lige nu.
Det betyder desværre endnu færre penge til garn, så jeg må holde ekstra øje, og udnytte hver en rest og garn fra "gemmeren". 
Jeg har næsten Gurli-Gris færdig. Det bliver godt at få hende sendt videre :) Samtidig hækler jeg på et par "rensdyr" til min datter / børnebørn. Tænker ihvertfald de skal holde til at blive leget med :D Jeg har også støttet et godt formål ved at købe en opskrift, og det er der kommet en klud ud af <3 
Det røde pudebetræk er fortsat på pause, men pludselig kommer det frem igen, bare vent :D




Konrad Kanin, se tidligere indlæg, er afleveret. Han blev da ret sød...






Det hæklede julepynt, som jeg skulle afprøve var et kræmmerhus. Opskrift gratis fra CrochetBySippe. Jeg lavede det i en lilla nuance, og nu pynter det med lyng, så til jul kommer det ned... Så julepynt er nok ikke den rigtige betegnelse :D



Jeg har fået den ide, at jeg vil hækle en lang vest til mig selv, men har ikke helt fundet opskriften endnu. Har noget uldgarn ( købt sidste år) som jeg tænker kan bruges. Dog har jeg lige lovet en del garn væk til min datter, som ønsker sig en uldtrøje til arbejdsbrug. Jeg har heldigvis tidligere vundet noget garn, som så kommer til at gå til den uldsag, som skal kunne bruges under jakken / regntøjet. Den skal strikkes på pinde 7, så når først jeg er igang, kommer det til at blive et hurtigt projekt. Jeg tænker også i, at få brugt nogle af mine rester af tynd uld, måske sammen med en tråd mohair ( har forskelligt på "lager")... så jeg tænker kreativt, for ikke at blive håndarbejdsløs :D Ok, det kommer så ikke til at ske foreløbigt. For der er en del at tage af ;) 
Jeg har fået lavet cardigan til mit barnebarn. Strikket i strømpegarn fra Brugsen. Brugte opskrift fra det nye strikkehæfte fra Lene Holme Samsøe, og strikkede Noor-carigan med med andre ret-riller end dem i bogen. 






Købte jo 10 nøgler garn på tilbud, så der var nok til en vest også. Og så er der endda nogle nøgler tilbage, som fx kan blive til en hue eller lign. 


Jeg strikker fortsat på en trøje til mig selv. Og nu kan jeg snart se en ende på projektet. Det er blevet udsat flere gange, fordi der lige var "vigtigere" håndarbejder, som skulle laves.
Jeg har fx teststrikket endnu engang for RilleRundt.
Denne gang har dukken fået en Perlegenser, og en Johanneskyse. 

Ja faktisk har dukken også fået en Lily-kyse, og barnebarnet skiftet tøj på hende, hver gang hun er her.  Så det er skønt, at det hjemmestrikkede dukketøj er i brug på skift.




Nå ja, et par grydelapper er da også afleveret til min datter ( Retro-grydelapper , opskrift gratis på Tante Tråd) 
... Så var det vist også det´for denne gang ;)

På min Instagram-profil vises næsten dagligt foto af mine håndarbejder. Så kig #piapaapinde der, for flere foto :)