fredag den 29. december 2017

GODT NYTÅR :)

Åh hvor har jeg lavet meget, dejligt håndarbejde i det forgangne år <3 Og ligeså mange spændende ting venter på at blive hæklet og strikket. Og der kommer hele tiden nye ting frem, som jeg lige skal prøve... :D
Som nu fornyligt, hvor det "bredte" sig på facebook, et nyt hit, som egentlig blot var midten på et tæppe, men som en´var smart at anvende til grydelapper... Og det skulle jeg da også lige prøve. Jeg kunne bare ikke stoppe igen, så det udviklede sig til et dukkevognstæppe til barnebarnets nye dukkevogn. Og nu er der også snart nye grydelapper til mig ;) Dem ser I næste gang. Men tæppet ses på fotoét, og linket til opskrift er her :
https://itsallinanutshell.com/tag/elements-cal/ Og der findes også en meget udførlig video, så tror næsten alle kan være med :) Det ser ud af meget, men er faktisk ret let, og det er jo altid skønt med den slags oplevelser :)
På hækle-siden er det også blevet til et par klude til min mor. Det er så hyggeligt at sidde med om formiddagen. Den pink er hæklet i mit yndlings-bomuldsgarn fra scheepjes, kantet med mørk-grå. Den grå klud med stjernen er hæklet af forskellige bomuldsrester, og kantet med sort. Opskriften på stjernen er fundet på en dejlig blog af Binemor, med mange gratis ideer :)

Det er min plan at nedskrive opskriften på den pink klud. Har tidligere nævnt dette med at nedskrive opskrifter, og er fortsat udfordret på det tekniske område i mønsterdiagrammer. Har endnu ikke fundet en løsning, men den hæklede kan "tegnes og forklares", så det må være 1.trin :)
Sidst viste jeg et foto at et nyt sjal, udgivet over 4 søndage i advent. Det startede rigtig godt med farve-sammensætningen, men noget gik galt i det "fler-farvede" garn. Det var overraskende meget brunt, og det passede bare slet ikke til det friske lilla-pink-grønne udgangspunkt :/ Så lige nu er det sat på pause, og står vist til en ommer... Men har mod på at prøve igen, i andre farver...
Og det var jo slet ikke meningen, at jeg ville deltage i dette strik-sammen-projekt... men for at det ikke skal være løgn, så sprang jeg med i endnu et :D Dåbskluden.dk lavede en julekalender på facebook, hvor der hver dag kom en del, af et lille tæppe / knæplaid. Og jeg havde lige et nøgle Kaunigarn på lager, som nu er en "Båd" :)Den blev faktisk ret fin, og måske kan det anes, at der er strikket 3 hjerter ind ( et for hvert af mine børn) og en fisk, som ikke symboliserer noget :D Udover, at den indgik i mønstret. Den hæklede muslingekant forneden er bølger ifølge opskriften. I det nye år vil opskriften  være at finde på hjemmesiden dåbskluden.dk. En god gave-ide måske, dette lille tæppe :)I efteråret lavede jeg en flot cardigan til mit barnebarn, designet af TrineP. I julegave var det så en nederdel fra samme designer :) Opskriften er fra bogen Nordic, og den er strikket i garnet Arwetta classic, i en hindbærrød nuance, som ikke helt fremgår af fotoet ;)
Jeg satte bukse-elastik i løbegangen, så vidden kan reguleres ind og ud efter behov. Håber dette forlænger brugen af nederdelen, som iøvrigt hedder Tidsel. Jeg hæklede også en lille blomst i samme garn, som er sat i en hårelastik :) Håber at kunne vise et billede af det i brug senere i det nye år :) 

Barnebarnet fik også strikkede-filtede futsko, ligesom hendes mor og mormor ;)

Jeg har igen været heldig, at blive udvalgt til teststrikker. Denne gang for Knitwedo. Jeg har prøvestrikket Lun hue, som endnu er alt for stor til mit barnebarn, men så ved jeg jo, at den kommer i brug senere :) Et hyggeligt lille håndarbejde, som jeg godt kan anbefale. Nem opskrift at gå til, og godt design. Jeg er især vild med toppen, som afslutter huen rigtig flot <3 
https://www.knitwedo.dk/collections/alle-opskrifter 

På pindende lige nu er en cardigan til barnebarnet, og en cardigan til mig selv... og sjalet, som om lidt er garnnøgler igen :D Og et sjal som er et helt kunstværk i mine øjne... se tidligere indlæg :)Fortsættelse følger i det nye år. Godt nytår til alle <3 

fredag den 8. december 2017

Uh det bliver tidligt mørkt :)


Man må vælge sit håndarbejde med omhu, når det bliver så tidligt mørkt. Visse ting egner sig bare bedre til dagslys end andet. Så jeg har forskellige håndarbejder rundt om i huset. Flere gange på det sidste har dagene været så mørke, at man har kunnet se mig, stå foran vinduet og hækle eller strikke :D
Der bliver selvfølgelig fortsat fremstillet "hemmeligheder"... men efterhånden som tiden går, er der også ting der kan afsløres.
Så som, at hjemmefutterne der blev for små, til alt held passer min datter, så dem fik hun af nissen i går. Og hun har meldt tilbage, at de er perfekte. Det glæder. Min søsters futter er også færdige, og mine egne, for dens sags skyld. De ligger nu med bunden i vejret, og har fået "bund" første gang. Om lidt kan jeg give dem anden gang :) Her ses de, lige efter filt... Og der er lavet et par mere, som ikke vises endnu ;)

Mit "snyde-snoningsprojekt" er afleveret til afprøvning. Det viste sig dog, at det kræver en til-retning i kanten rundt ved ansigtet, men det kan klares, så jeg snart kan vise det færdige resultat. I får et smug-kik :)

En anden hue er i brug, og endda af to ;) Den var strikket til mit mindste barnebarn, da den store absolut ikke ville have sådan en på... og så alligevel... Da hun skulle hilse på julemanden i dagplejen ville hun så godt have den på. Så skønt <3 Godt de kan dele :)
Det er fordelen ved, at de er så tætte aldersmæssigt. 

Dog er en af de julegaver, som jeg har på pindene, ikke egnet til at dele ;) Mere om det senere :D

Om formiddagen hækler jeg på en karklud til min mor. Jeg har endnu ikke selv nogle hæklede klude, så jeg er spændt på at få tilbagemelding på, hvordan de er i brug. Jeg har selv flere strikkede, og de er så lækre, og jeg bruger efterhånden ikke andet i køkkenet :)

Der er også flere som er blevet "belemret" med hæklede boblejuletræer. Men nu holder jeg vist pause med dem :D Et enkelt flag, blev det også til en formiddag, på min søns 25 års fødselsdag. 


Og det "juletræ" jeg var igang med sidst jeg skrev, blev så til en nissehue til min Kaj Bojesen-abe :D Tilført lidt bling-bling :)

Kommer lige i tanke om, at jeg også en morgen hæklede et snefnug. Jeg så et foto på Instagram,og følte mig udfordret til at prøve, at hækle efter et foto. Det gik faktisk helt godt :) Ved ikke hvad jeg skal bruge det til, men det ryger måske på juletræet... 

Og så gik jeg alligevel med på et KAL, altså hvor mange strikker det samme, også denne gang, uden at vide, hvordan det ender ;) Ved dog, at det er et sjal. Der udkommer en del hver søndag i advent, så nu venter jeg på 2.del. Igen bruger jeg garn fra gemmeren, og det er det sjove ved det, at "rydde op" og bruge det man har, uden at kende resultatet. Det er så også det "usikre" i det... for måske bliver det bare grimt... men varmt bliver det ihvertfald, så må det varme under jakken, hvor ingen kan se det, hvis det går helt galt :D Her ser i min 1.del.
Opskriften findes på fb i gruppen Sisse´s Sjaler, eller på http://www.noerkleriet-garn.dk/16304207 

God weekend. Nu er det helt mørkt, og jeg flytter mig hen i lænestolen. Tænder lyset og griber "strut-skørtet", som er på pindene... uden at afsløre for meget :D