Er med i en bog :)
I foråret sad jeg og tvivlede. Jeg havde strikket en klud, i et mønster, som jeg selv havde fundet på. Ja jeg havde faktisk lavet flere, men nu var der pludselig en konkurrence, hvor man skulle indsende sit forslag/ opskrift til klude, og så kunne ens design komme med i en ny kludebog.Og nu er bogen så kommet. Og min klud er med. Så i dag er jeg glad for, at jeg sendte en klud afsted. Så min første opskrift er ude... helt officielt, udgivet i bog :)
https://oenling.com/collections/vores-yndlingsklude
Bogen hedder "Vores yndlingsklude", og jeg modtog den i sidste uge, dagen før udgivelsen, sammen med 20 nøgler garn, en strikkepind og en lille pin, med teksten "Vi <3 klude". Her får I foto af gevinsten, min indsendte klud og et nærbillede af mit mønster.
I bogen har de givet kluden retmask-kant, og jeg må igang med at strikke min egen klud igen, nu efter opskrift i bog. Så skal I nok få resultatet at se :)
Nå men nu er jeg "anderledes" igang med dette indlæg. Plejer jo at starte med det hæklede, men nu kan jeg lige så godt gøre strik-delen færdig. Jeg har blot fået lavet en enkelt del færdig. Et pandebånd, efter en opskrift i bogen "Strik mig". Det er strikket i strømpebarn fra Brugsen, en rest jeg havde på lager. Det blev råhvid, hvilket nok ikke lige er farven til mig, og som slet ikke er nem at gengive på foto, men I får et alligevel...
Der er et bladmønster ovenpå, som måske anes. Jeg laver nok et mere, i sort tænker jeg. Ellers prøver jeg nogle andre mønstre. Har aldrig brugt pandebånd, men nu med lang pandehår vil jeg prøve det af :)
Om morgenen, når jeg er tidligt oppe, har jeg broderet og hæftet tråde på min trøje. Håber broderiet kan ses på dette foto.
Jeg er gået i gang med endnu en cardigan til mig selv. Af Alpacca, fundet i genbrugsbutik. 8 nøgler for 25 kr. Virkelig et fund. Det blander jeg med noget garn fra gemmeren, og så må vi se, om det bliver til det, som jeg havde tænkt, eller det ender som noget helt andet. Indtil videre er planen noget med får ;)
Og så til hækledelen, som er gået op i græskar... 12 er det blevet til indtil nu.
Havde bestemt, at der ikke skulle hækles flere, men har givet 3 til min mor. Har lavet en kurv med 7 til mig selv, og så var der 2 i overskud, så jeg er igang med nr 13, så min moster kan få 3 også...
Hemmeligheden, som jeg hæklede på sidst er færdig, og klar til aflevering. Synes selv de er blevet vildt lækre og vamsede, og flotte samtidig. De er hæklet efter et af Karen Klarbæks kludemønstre. Så 4 klude er blevet til 2 grydelapper. I får lov at se dem her, selvom fødselsdagsbarnet slet ikke har modtaget dem endnu...
I skrivende stund, er det tidlig mandag morgen, og en ny uge venter, med håndarbejde på programmet... alle dage :)