Siden sidst :)

Sidst viste jeg et foto af et mønster, som jeg gennemstrikkede for bykaae. Ikke et mønster som hun har "opfundet", men hun ville gerne omskrive det, så det var lettere forståeligt. Og efterfølgende er hun faktisk kommet med endnu en forklaring på video, så alle skulle kunne være med ;) Find hende på Instagram og se med der. Hun har selv lavet et hårelastik ud af hendes mønsterprøve. Min prøve blev til et pandebånd til min dukke. Hun er faktisk rigtig fin med det på, så det sidder der stadig :)



Byturen skulle også have resulteret i en bestemt opskrift, men den måtte ikke sælges uden garn i garnbutikken, så den måtte jeg hjem og købe via nettet, da jeg jo havde købt garnet ;) Men mere om det projekt senere. For jeg kom til at købe mere garn den anden dag. Så nu strikker jeg på en vest til mig selv. En opskrift fundet i min samling, og Yaku fra CaMaRose. Er spændt på resultatet, for strikkefastheden passer ikke, så jeg mixer med en opskrift fra Drops, for at få maskeantallet til at passe, og så kommer det spændende jo, når jeg ikke blot skal strikke ret som nu, men et mønster nederst på vesten, som jeg så skal have til at gå op... men den tid den udfordring.

Vesten bliver helt mørk lilla. Den skal passe til en bestemt halskæde, som jeg netop fik i sidste uge :)

Vesten bliver helt mørk lilla. Den skal passe til en bestemt halskæde, som jeg netop fik i sidste uge :)
Jeg har fået lov at vise dette skønne foto af mit barnebarn, iført min hæklede sommerhat. Jeg regner med at skrive opskriften ned, en dag med regnvejr... :)

Byturen medførte yderligere nyt garn, som jeg indtil videre blot nusser lidt på, og vurderer, hvad det kan blive til. Tænk sig, at garn kan være så skønt, at det bare MÅ med hjem <3