fredag den 18. august 2017

Det blev en dreng <3

Så er jeg mormor til to :) Onsdag aften kom en dreng til verden. Stor, sund og helt klar ;)


Så nu kan jeg skrive mere om det lilla håndarbejde, som jeg har nævnt flere gange tidligere, hvor det stadig var en hemmelighed. Mit poncho, som jeg aldrig har fået brugt, så sådan ud:


Og det var da for ærgerligt, at have sådan et til at ligge i skabet, så jeg skilte det ad, så jeg sad med to rektangler, hvor to sider på hver allerede havde en hæklet kant. Så fik jeg fat i en maske, og hæklede videre rundt, så til slut havde jeg to rektangler med hæklet kant, hele vejen rundt = to ens babytæpper til mine to børnebørn, hvis mor kører i en  lilla bil :D

Vupti vupti en "hurtig" barselsgave klar ;)












Han fik selvfølgelig også den mørkeblå vest med snydesnoninger, som ses her: 



Der er lige lidt med billederedigering, jeg skal blive bedre til kan jeg se ( det ser ud som om, den er to blå nuancer, men vesten set forfra ligner vist bedst) 


Og så fik han også den blå sprutte, mens storesøsteren fik goplen ( hun havde en i forvejen i andre farver) Storesøsteren fik også en cardigan, som jeg fik færdig i sidste uge, så den lå klar også :)


Og igen Hurra for knapper, der lige sætter prikken over iét :D




Og nu skal jeg i knap-dåsen igen, for de sidste dage har jeg strikket en vest, str. 2 år, af garn fra "gemmeren"... Og der er stadig meget endnu at tage af ;)

God weekend :)

1 kommentar:

  1. Har du stadig mønsteret (diagrammet)til den lilla poncho (Babytæppe ) det ser fantastisk flot ud.
    Venlighed hilsen Rosa

    SvarSlet