mandag den 2. marts 2020

       Februar væk ;)


Pludselig var februar væk. Og den havde endda 29 dage at byde på i år. Nu er det forår, og i dag skinner solen. Jeg har allerede gjort de første påskeforberedelser, i form af en hæklet hare. 
Jeg er med i et CAL ( man hækler de samme ting, i en aftalt tidsperiode) på facebook, i en Krea De Luxe gruppe, hvor der hækles påskepynt fra deres bog: "Hæklet nordisk påskepynt". Tilfældigvis havde jeg også deres garn på lager, så jeg hoppede med :D Er helt forelsket i ham, den hare, som nu sidder i min gyngestol. Min søn satte sig godt nok oveni ham her i weekenden, og forstod ikke ideen i, af der sidder "pynt" der, hvor der skal sidde mennesker. Men til hverdag, hvor vi kun er to, så skal haren altså have æres-pladsen, midt i stuen, så jeg kan smile til ham, hver gang jeg går forbi ;)

Jeg måtte lige afprøve en hækleopskrift på en rib-djævlehue. Har indtil nu kun strikket disse huer, som sidder godt på babyhoveder. Nu fik jeg så afprøvet en hæklet udgave. Det gik lidt for hurtigt, så indtagningerne er ikke som foreskrevet i opskriften, så jeg er gået igang med endnu en, i lyseblå og i babystørrelse. Den første var str. 0-3 mdr, men passer min dukke, fordi jeg ikke brugte det rigtige garn. Huen fik lov at overleve trods utilfredsheden med detaljerne :)


Sidst viste jeg et billede af min røde pude og 3 hæklede høns. Der er nu kommet et par ekstra høns i røde farver, som ses lidt tydeligere her: 






Jeg blev udvalgt til at testhækle en skøn markedstaske for freakonpurpose. Happyhippiemarketbag hedder den. Jeg hæklede i Catona fra Scheepjes. 
Tasken blev skøn og lige som jeg havde drømt om. Lidt hårdt garn at hækle i længe, men det gik, og det var besværet værd, for den blev rigtig fin i faconen, og farverne som jeg var noget usikker på i starten, endte med at blive super. Garnet er en lille smule blankt, uden dog at skinne, eller se "kunstig" ud.  Tasken hænger nu i min entre, med lånehjemmefutter i :)



Er igang med at prøve et mønster af på en klud. Har set det hæklet i en større udgave, så jeg prøver om det kan formindskes, og det går fint. 






En "Se min kjole" samling til en sangkuffert er det også blevet til. Også disse er hæklet i Catona, og trukket på fiskesnører, for at holde samling på dem.






Endnu et tæppe har fået min hjælp. Håber det gør lykke, der hvor det skal hen. Jeg har ikke hæklet lapperne, blot hæklet lapperne sammen til det færdige resultat, som blev ret godt :)Igen ros til en nybegynder. 



Der er hæklet en del den sidste måned. Men lidt strik er det også blevet til. Jeg har gang i flere restegarnsprojekter. Et i røde farver, og et i blå farver. Det røde går fremad, mens det blå har været længere fremme... jeg trævlede op igen. Så det I ser på billedet er ikke på pindende længere. Har trævlet et godt stykke tilbage... 



Har strikket en dåbsgave, som blev givet til en yndige pige i går. En ribvest, som jeg ændrede til en vest fyldt med snydesnoninger. Lækker uldgarn fra Mayflower.




To huer er det blevet til. Et ønske fra mine børnebørns farmor, som ønskede en hue magen til børnebørnenes. Kendte ikke hovedomkredsen, så jeg lavede to ( for en sikkerheds skyld), så passer den ene nok. Har ingen opskrift. Blot efterlignet et mønster set på nettet.

Jeg er fortsat igang med kanten på et mary-tæppe. Det tager tid, men bliver så fint. Jeg strikker også på endnu en lille vest. Ja faktisk to forskellige. Og jeg hækler også fortsat på et andet tæppe, og som nævnt, er igang med endnu en rib djævlehue. En kylling er også ved at være klar, så der sker fortsat noget dagligt på håndarbejdsfronten :)    
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar